Kunst og kirker
9. november - 10. november 2019
Projektet Kunst og Kirker som i 2019 præsenteres for anden gang er blevet til i samarbejde mellem Slagelse provsti og Slagelse Turistforening.
Udstillingen finder sted i weekenden 09.-10. november 2019, og indeholder udstilling af moderne kunst i kirker under Slagelse provsti.
Konceptet for udstillingen er, at fremvise professionelle gæstekunstnere fra ind- og udland.
Udstillingen Kunst og Kirker tillægges i 2019 et større internationalt islæt, idet der ud over professionelle danske billed- og skulpturkunstnere også deltager kunstnere fra Belgien – Holland – Færøerne – Litauen – Schweiz – Kroatien – Sverige og Norge.
I 2018 blev udstillingen gennemført for første gang med deltagelse af ti kirker og 21 professionelle kunstnere. I 2019 gennemføres udstillingen med deltagelse af 15 kirker og 29 professionelle kunstnere.
Kunst og Kirker 2019 vil blive igangsat ved en åbningsceremoni 09. november 2019 i Sct. Mikkels Kirke kl. 10.00-10.45. Talere ved åbningen er: Borgmester John Dyrby Poulsen, Provst Ulla Thorbjørn Hansen og Formand for Slagelse Turistforening Per Thuesen.
De udstillende kunstnere vil alle være til stede i aktuelle kirker under hele udstillingen, og deres værker vil være til salg.
Udstillingen var i 2018 en stor success hvor næsten 3000 gæster besøgte udstillingen.